Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge? Find ud af svaret i denne guide fra Cykelbloggen. Indlægget er splittet op i to dele. Først tester og introducerer vi en række cykelhjelme for at finde den rigtige model til den enkelte cyklist. Her vil vi bl.a. komme ind at kigge på hvor langt du cykler, under hvilke forhold du cykler og hvad formålet med din cykling er. Herefter kigger vi kort på sikkerhedsniveauet af cykelhjelme – altså om den ene cykelhjelm er mere sikker end den anden, og i forlængelse heraf på hvad CE-mærket er. Afslutningsvis skal det handle om valg af cykelhjelm størrelse i forhold til både komfort, sikkerhed og udseende. Nu skal vi finde svaret på hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Køb den rigtige cykelhjelm

Cykelhjelmen er efterhånden blevet en almindelig del af cykling for de fleste danskere – heldigvis. Resultatet heraf har været, at en masse forskellige producenter har givet deres bud på den perfekte cykelhjelm. Det store udbud kan skabe en masse forvirring for mange. Vi håber at vi med denne cykelhjelm guide kan gøre det hele lidt mere overskueligt for dig som forbruger, så du kan komme ud at købe den rigtige cykelhjelm for netop dig.

Er min cykelhjelm sikker?

Det er afgørende at du vælger en cykelhjelm, som er godkendt og lovlig til brug i Danmark og EU. På den måde er du sikret, at der bliver levet op til de essentielle sikkerheds- og performance standarder. Hvis du vælger en cykelhjelm, som ikke er godkendt med CE-mærket, så har du ingen garanti for at den er blevet testet, eller at den er sikker at cykle med i tilfælde af styrt. En cykelhjelm skal med andre ord altså være CE-mærket.

Du kan teste om din cykelhjelm er sikkerhedsgodkendt efter europæsike standarder for cykelhjelme, ved at undersøge om den har godkendelsesnummeret oEN 1078. Hvis dette er tilfældet, så er du godt dækket ind rent sikkerhedsmæssigt. Så handler det mere om at finde en cykelhjelm i den rigtige størrelse, at få indstillet pasformen til netop dit hoved og at vælge en med de ønskede komfort- og performance funktioner. Hver dog opmærksom på, at der kan blive snydt med CE-mærket og lignende certifikater. For at undgå dette anbefaler vi at vælge cykelhjelme fra anerkendte og etablerede mærker, som er tilgængelige i langt de fleste større danske cykelbutikker.

Hvorfor skal jeg vælge den rigtige cykelhjelm?

Det ville jo ikke være en cykelhjelm guide uden dette afgørende spørgsmål. For det første, så er det vigtigt at vide at langt de fleste cykelhjelme på det danske marked i dag giver en rigtig god beskyttelse. Det er altid vigtigt at teste om en cykelhjelm er CE-mærket og lever op til de danske retningslinjer. En god måde at gøre dette på kan være at vælge blandt de større mærker, som bliver testet nøje. Her kan vi bl.a. anbefale valget af Specialized, Abus og Melon cykelhjelme, som alle er af højeste kvalitet- og beskyttelsesniveau.

Når man vælger en cykelhjelm fra et af disse (eller andre anerkendte mærker), så er man sikret at sikkerheden er i orden. Det kan være en god idé at undgå alt for billige cykelhjelme, som kommer fra udenlandske mærker man aldrig har hørt om. Selvom mange af dem har klistermærker der anerkender dem med CE-mærket, så er det ikke alle der er blevet crash-testet ordentligt og derfor kan man være uheldig.

Når det så er sagt, så er der ikke stor forskel på sikkerhedsniveauet blandt godkendte cykelhjelme. Det handler langt hen af vejen om at vælge en cykelhjelm, som sidder godt på hovedet og som man synes er pæn og komfortabel at have på. Det øger nemlig chancen for, at du rent faktisk får den brugt, som jo i sidste ende er det vigtigste element.

Herudover kan det være en god idé at kigge på hvad formålet med ens cykelhjelm er foruden sikkerheden. Hvis man for eksempel skal cykle når det er varmt, så kan det være en god idé at vælge en cykelhjelm med huller på toppen. Dette skyldes at de har samme sikkerhedsniveau, men at de vil give gode ventilationsmuligheder og let tilgang til at klø i håret om nødvendigt.

Det kan ligeledes være en god idé at kigge på hvornår man skal bruge cykelhjelmen. Det handler altså ikke om bare at vælge en hjelm til vejret. Skal du cykle i skoven, så kan det være en god idé at vælge en cykelhjelm som går længere ned bagved for at give en bredere beskyttelse. Skal du cykle enkeltstart, så kan det være en god idé at vælge en cykelhjelm som er let og aerodynamisk, så du kan opnå de bedste resultater. Og så videre og så videre.

Cykelhjelm test

Som en af Danmarks førende cykelbutikker har vi det privilege at have adgang til et helt overvældende sortiment af cykelprodukter. Det er ingen hemmelighed at hos Dania Bikes alle er cykelentusiaster, og vi elsker derfor at teste alle produkter vi inddrager i vort sortiment nøje. Det handler både om at kunne give jer den bedste oplevelse og service, men vi må nu også indrømme, at det er rigtigt sjovt for os. I denne omgang har vi testet en række forskellige cykelhjelme fra førende producenter i ind- og udland. Vi har specielt haft fokus på Specialized, Abus, Melon og POC cykelhjelmene i denne omgang.

Nedenunder vil du finde de cykelhjelme vi anbefaler til de enkelte discipliner på baggrunde af disse tests vi har lavet. Det endelige resultat bygger på en række forskellige faktorer som pris, udvalg, sikkerhed, komfort og performance. Psst: det er ingen hemmelighed at Specialized satte sig i førersædet.

Cykelhjelm til hverdagscykling

Vi anbefaler en Specialized Chamonix Cykelhjelm til hverdagscykling. Denne testvindende cykelhjelm fra Specialized er ekstra let, særdeles komfortabel og yderst beskyttende. Den er ligeledes smart og moderne, kommer i flere forskellige farver og så er den one-size, så man let kan tilpasse den langt de fleste hoveder. Ventilationsmulighederne er ligeledes gode med hullerne på toppen, og så kan skygges af- og påmonteres.

Et billigt alternativ, som ligeledes er af høj kvalitet og med god komfort, er en Specialized Align Cykelhjelm.

Børnecykelhjelm

Til de helt små anbefaler vi en Specialized børnecykelhjelm i form af Small Fry Toddler. Denne smarte børnecykelhjelm er yderst fleksibel. Sikkerhedsniveaut er i tops, størrelsen kan tilpasses, ventilationen er god og så sidder den komfortabelt på hovedet så den ikke generer den lille. Herudover, så er det en kæmpe fordel for mange, at den findes i mange forskellige designs og varianter. Den findes bl.a. i lilla med bier, orange med dinosaurer, blå med ild og lyserød med blomster. Med andre ord, så er der noget for alle.

Et godt alternativ kunne ligeledes være en Abus Smiley cykelhjelm. Den er ligeledes super moderne, har flere forskellige udgaver, og så er den komfortabel og sikkerheden er i tops.

MTB cykelhjelm

Med fokus på MTB cykling, så anbefaler vi en Specialized Vice Cykelhjelm. Denne anerkendte MTB cykelhjelm fra Specialized kommer med alt den bedste teknologi, og er tilmed ekstra stødabsorberende. Herudover, så giver den et bedre beskyttelsesniveau til cykling i skoven, da den går længere ned i nakken. På trods af dette, så føles hjelmen ikke hverken tung eller voldsom på hovedet. Den har ligeledes flere farvemuligheder og god ventilation. Vice cykelhjelmen fra Specialized fås i størrelse small, medium og large og kommer herudover med ekstra indstillingsmuligheder.

Cykelhjelm til landevej og konkurrence

Til træning, konkurrence og anden landevejscykling anbefaler vi den nuancerede Specialized Airnet Cykelhjelm. Denne friske cykelhjelm fra Specialized er blandt de mest aerodynamiske landevejscykelhjelme på markedet i dag. Det stødabsorberende materiale gør det til en oplagt cykelhjelm i henhold til beskyttelse – også selv ved styrt i høj fart. Ventilationshullerne er effektiv til nedkøling, materialet er let og så føles den ikke klodset at have på hovedet grundet det nytænkte design.

Et spændende alternativ, som dog er lidt dyrere, er POC Octal Raceday. Her får man samme gode aerodynamik, lette vægt og mulighed for at lave ekstraordinære resultater. Designet er ligeledes mere almindeligt, så hvis man ikke er til det lidt specielle design fra Airnet cykelhjelmen, så kunne dette være løsningen.

Cykelhjelm til tri og enkeltstart

Til triathlon og enkeltstart så skal valget falde på S-Works TT Cykelhjelm, som er den førende tri- og enkeltstartshjelm fra Specialized. Den kan bl.a. prale med rekorden 62 sekunder på 40 km, og anerkendes i det hele taget for potentialet til at opnå nye højder og rekorder inden for tid og performance. Denne cykelhjelm fra Specialized er blandt deres mest avancerede og testprægede, og er udviklet over mange år. Hvis du er på jagt efter hvert sekund og søger en konstant fremgang, så er S-Works TT for dig. Sikkerheden lever ligeledes op til alle standarder og krav, og er yderst sikker.

Den anerkendte POC Tempor Enkeltstartshjelm er ligeledes et fantastisk valg. Her får man også en god performance, massere af aerodynamik og en effektiv udnyttelse af ventilationshuller.

Cykelhjelm størrelse og pasform

Når det kommer til din cykelhjelm, så er det vigtigste element uden tvivl pasformen. Uanset sikkerhedsniveauet og designet på din cykelhjelm, så har den ingen effekt, hvis den ikke sidder ordentligt på hovedet. Det handler selvfølgelig også om komfort, men i særdeleshed handler det om beskyttelse. Hvis din cykelhjelm ikke sidder ordentligt på dit hoved når du styrter, så vil den i langt de fleste tilfælde ikke have nogen beskyttende effekt.

Du finder den rigtige cykelhjelm størrelse ved at måle dit hoved. Det kan gøre med et ganske almindeligt målebånd, hvor du måler rundt om dit hoved. I videoen nedenfor bliver dette beskrevet og vist mere detaljeret, hvor vi også vil komme ind på pasformen – altså præcist hvordan den skal sidde. Du kan på alle cykelhjelme finde deres mål i centimeter, og du vil ligeledes på Daniabikes.com kunne finde det på langt de fleste produkter. I tilfælde af at dette ikke er oplyst, så kan du finde det med en simpel søgning på internettet eller ved at skrive/ringe til os. Vi står altid klar til at hjælpe og vejlede dig helt gratis.

Når du har fået målt dit hoved og valgt den rigtige størrelse cykelhjelm, så er det tid til at kigge på indstillingen og pasformen. Cykelhjelmen må hverken sidde for løst eller for stramt på dit hoved. Hvis den sidder for løs, så er sandsynligheden for at overhovedet beskytter dig ved styrt meget lille. Hvis den sidder for stramt, så kan den manglende fleksibilitet resultere i et lavere beskyttelsesniveau og manglende komfort. En god tommelfingerregel er, at cykelhjelmens stropper/lukning ikke må kunne trækkes op over hagen. Når du har sikret dig dette, så skal du sørge for, at cykelhjelmen stadigvæk kan rokkes let på dit hoved.

Vi håber at du nu kan besvare spørgsmålet hvilken cykelhjelm skal jeg vælge? Skulle du stadigvæk være usikker omkring valget af cykelhjelm eller har du nogle spørgsmål, så er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os. Du kan fange os på mail dania@daniabikes.com eller telefon 40 17 24 72. Du er også velkommen til at stille et spørgsmål her på bloggen, som du kan gøre i bunden af siden. Vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer. Hvis du mangler en ny cykelhjelm, så er det på linket til venstre herfor du skal kigge.

En kommentar til “Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

  1. Pingback: En cykelhjelm redder liv og førlighed - og børn SKAL bruge hjelm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *