Black Inc Hjul

Black Inc hjul findes i 3 forskellige modeller: Thirty, Fifty og Eighty. Som navnene også antyder, så er det højden på fælgene, der adskiller de forskellige modeller fra hinanden. Thirty-modellen er Black Inc’s laveste og derfor også letteste, hvilket gør dem til det ideelle valg i meget kuperet terræn. Black Inc Fifty er den mest populære model, hvilket skyldes hjulsættets store alsidighed. Det har næsten ingen begrænsninger; med en fælghøjde på 50mm er hjulsættet højt nok til fladt terræn, mens det samtidigt er lavt og let nok til kuperet landskab. Den høje model, Black Inc Eighty, er naturligvis forbeholdt kørsel i fladt terræn, hvor høj fart og aerodynamik spiller den væsentligste rolle.

Fælgbredden på hjulene er i den bredere ende af skalaen, hvilket også ses på de helt store brands’ topmodeller. Testresultater i vindtuneller viser nemlig, at en bredere fælg forbedrer aerodynamikken, mens den samtidigt gør hjulet mere holdbart og stabilt i sving. Prismæssigt ligger Black Inc wheels i den højere ende af skalaen, men det er også her, du får mest value-for-money. Vægten er lav, aerodynamikken er helt i top og stiv- og holdbarheden sikrer, at hjulene kan holde over længere tid.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Black Inc

Black Inc er blandt de nyere hjulproducenter på cykelmarkedet, men tag endelig ikke fejl af det. På trods af deres relative korte levetid, har de i dén grad bevist deres værd med carbonhjul i topkvalitet. Det har allerede udmøntet sig i et sponsorat af WorldTour-holdet Ag2R, mens det tidligere danske Pro-kontinentalhold, Cult Energy, også kørte på Black Inc hjul.

Nye producenter på markedet bliver ofte udsat for masser af tests og anmeldelser - og det er samtidigt også det, der fælder de fleste. Her går Black Inc dog til tops. De får fantastiske anmeldelser og de varmeste anbefalinger fra alverdens uafhængige testere. Det gælder lige fra de helt store internationale cykelmagasiner, som CyclingTips og CyclingMagazine, til danske Feltet.

Black Inc er ejet af den tidligere cykelrytter, Baden Cooke, som bl.a. har vundet den grønne pointtrøje i Tour de France. Hans store ekspertise og kendskab til cykelsporten gør, at hjulene får tilført en usammenlignelig værdi, der kræver flere års erfaring på absolut topniveau. Black Inc hjulene henvender sig derfor til dig, der søger det perfekte all-round hjulsæt, hvor både aerodynamik, komfort, vægt og udseende harmonerer.

Har du nogensinde studset over, hvorfor brugt-markedet for cykeludstyr ikke ser Black Inc hjul særligt ofte? Så er det ganske enkelt fordi, at det er et hjulsæt, du som forbruger bliver glad for og ikke vil af med igen.