Astra Carbon Pro VX3 DB-CL Baghjul

5.999,00 kr.

Ikke på lager

Sælges kun som hjulsæt Se her

Som hjulsæt Se her

Et hurtigt og let full carbon baghjul i god kvalitet, uden det koster dig en bondegård? Det hører til sjældenhederne. Men det er lige præcis dét du får, med vores Astra Carbon Pro VX3 DB-CL baghjul til skivebremser!

For at sikre en høj kvalitet, samtidigt med at vi holder prisen nede, får vi nemlig produceret vores egen Astra-hjulserie, hos én af verdens få førende hjulproducenter. Og det giver dig altså et super godt, let, aerodynamisk og solidt full carbon baghjul, til en pris, hvor de fleste kan være med.

Grundigt kvalitetstestet af både clydesdale-motionist og continental-rytter

Vi vil gerne kunne stå inde for vores Astra-hjul. Og derfor har vi haft dem til grundig kvalitetstest hos to forskellige ryttertyper. Den ene er continental-cykelrytteren Alexander Salby. Og den anden, er en af vores mest trofaste kunder – en cykelmotionist på 130 kilo.

Begge vores testpersoner har udelukkende givet positive tilbagemeldinger om Astra Carbon Pro VX3 DB-CL. Faktisk er de begge positivt overraskede over kvaliteten. Både på holdbarheden, stivheden, aerodynamikken og vægten.

De siger begge, at du får et baghjul, der først og fremmest ruller godt. Det er stift, så det ikke flekser når du står op og træder mange watt. Og at vægten gør, at de er super nemme at træde op i fart.

Efter vores to testpersoners respektive testperioder, har vi på vores værksted kunne konstatere, at hjulene på ingen måde, bærer tegn af slitage. Selv ikke på det hjulsæt, der har været testet af vores testperson på 130 kilo.

Og det vidner altså om, at du med et Astra Carbon Pro VX3 DB-CL baghjul, får et baghjul, der er bygget til at blive brugt!

Med vores Astra Carbon Pro VX3 DB-CL baghjul til skivebremser, har vi forenet aerodynamik og lav vægt

Når du køber et Astra Carbon Pro VX3 DB-CL baghjul til skivebremser, får du et hjul, der har en aerodynamisk fælghøjde på 55 millimeter. Og netop fælghøjden på 55 millimter, giver efter vores erfaringer, den bedste kombination af aerodynamik og vægt. Uden at gå for meget på kompromis med nogen af delene.

Aerodynamikken får baghjulet til at skære sig gennem vinden, imens stivheden og den lave vægt på kun 965 gram, gør det hurtigt på både bakker og under accelerationer.

Som prikken over i’et, får du som standard keramiske lejer, der får baghjulet til at rulle som en drøm. Dertil kommer hjulet som standard med et påmonteret kassettebody til 11-speed, men kan nemt opgraderes til et 12-speed. Og det kan også bruges med både 9 millimeter aksel og thru aksel.

Når alt kommer til alt, får du med et Astra Carbon Pro VX3 DB-CL, et full carbon baghjul til clincher og skivebremser, der giver dig nøjagtigt de samme kvaliteter og egenskaber, som markedets dyreste baghjul. Her får du det bare til en markant billigere pris!

Specifikationer på Astra Carbon Pro VX3 DB-CL baghjul til skivebremser

Materiale: Fuld carbon
Dæktype: Clincher
Fælghøjde: 55 millimeter
Bremsetype: Skivebremser
Lejetype: Keramiske lejer
Kassettebody: 11-speed, men kan nemt opgraderes til 12-speed
Akseltype: 9 millimeter aksel, med medfølgende adapter til thru aksel
Vægt: 965 gram

©2020 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): Carbonprovx3db-cl-r_ Kategorier: , , Tags: ,
Astra Carbon Pro VX3 DB-CL Baghjul
Astra Carbon Pro VX3 DB-CL Baghjul

Ikke på lager