Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Udbetaling ved leasing: 2.300,-
Udbetaling ved leje: 1.150,-

Drømmer du om en elcykel, der kommer i et klassisk citybike design, men med moderne linjer? Så er denne Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel helt sikkert cyklen for dig. Det er nemlig på denne cykel, at du får alt det klassiske ved en citybike, men med et moderne design og med en motor, der hjælper dig godt gennem hverdagen.

Og det bedste af det hele: Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel kommer naturligvis i den vanlige Centurion-kvalitet.

Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel – Elcyklen til den stilbevidste mand

Der findes massevis af elcykler, der kommer i de klassiske bedstemor og bedstefar-typer. Men der findes meget få elcykler, der kommer som en vaskeægte citybike. Og ud af de få, er denne Centurion Basic Herre Connect+ elcykel den, der nok har det smukkeste og frækkeste design.

Selve stellet er nemlig bygget op som Centurions traditionelle Basic-linje, bare tilsat en motor, et batteri og et display.

Det giver dig en elcykel, der falder i enhver stilbevidst mands smag.

Kom godt igennem hverdagen med det elektriske system fra danske Promovec

Når du køber en elcykel, er det ofte fordi, du ønsker stabil hjælp på cykelstien. Og det får du i allerhøjeste grad, når du cykler på denne Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel. Den er nemlig udstyret med et komplet elektrisk system fra danske Promovec.

Promovec er kendt for at lave motorer og batterier til elcykler i utroligt høj kvalitet. De skuffer aldrig. Og det gør de heller ikke på Centurion Basic Herre Connect+.

Motoren, der sidder placeret i forhjulet, yder 250 watt. Det giver dig godt med kræfter på cykelstien, med en følelse af, at du bliver trukket afsted.

Strømmen får motoren fra batteriet, der sidder placeret ovenpå stellets skrårør. Som standard medfølger et batteri på 238 Wh., der dækker langt de fleste cyklisters behov. Men har du brug for et større batteri, er det naturligvis muligt at tilkøbe dette.

Hele det elektriske system, styrer du via displayet og knapperne på styret. Og så kan du også styre det fra din smartphone, med Promovecs Connect+ app.

Standardudstyr tæller både lås, lygter og skærme

Noget af det, som Centurion er kendte for, det er, at deres cykler, som standard, generelt kommer med et højt udstyrsniveau. Og heller ikke her skuffer Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel.

For at give dig masser af komfort, er Centurion Basic Herre Connect+ udstyret med en justerbar frempind. Det lader dig justere styrhøjden til lige præcis den højde, du føler dig mest komfortabel med.

Bagpå, på bagagebæret, finder du en lækker diode baglygte, der er koblet op på cyklens elektriske system. Og foran finder du også en fastmonteret forlygte, der ligeledes er koblet op på cyklens batteri. Hverken baglygte eller forlygte kræver derfor noget opmærksomhed.

Derudover får du også både forsikringsgodkendt lås, komplet skærmsæt og en komfortabel herresadel med i prisen.

Det hele krydres naturligvis med det stabile indvendige Shimano Nexus 7 gearsystem, der giver dig et gnidningsfrit og præcist gearskifte.

Specifikationer på Centurion Basic Herre Connect+ Elcykel

  • Stel: Centurion Basic stel i aluminium
  • Forgaffel: Centurion forgaffel i aluminium
  • Geargruppe: Shimano Nexus 7 indvendigt gear med drejegreb
  • Bremser: Fodbremse bag og V-bremse foran
  • Hjulsæt: Dobbeltbundende aluminium
  • Motor: Promovec 250w forhjulsmotor
  • Batteri: Promovec 238 Wh. batteri (kan opgraderes til større batteri)
  • Ekstra: Forsikringsgodkendt lås, komplet sæt cykellygter og justerbar frempind er inkluderet i prisen

Størrelsesguide

©2021 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): 90321907-gruppe Kategorier: , , , , , Tags: , ,