Specialized Roubaix Sport Racercykel

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Cykler du ofte på knap så gode veje, kan denne Specialized Roubaix Sport racercykel hjælpe dig til, at din landevejstræning bliver mere komfortabel. Alt på denne racercykel er ganske enkelt skabt til at give komfort og fart på samme tid.

Denne Specialized Roubaix Sport racercykel er nemlig bygget ud fra nøjagtigt de samme principper, der har vundet Paris-Roubaix hele syv gange.

Specialized Roubaix Sport Racercykel – cyklen der giver den bedste blanding af fart og komfort

Hvis du følger med i cykelsport, kender du godt Paris-Roubaix. Og du ved, hvilke vanskelige forhold, som rytterne og materiellet skal udholde. Lige præcis den teknologi og udvikling, der har bidraget til hele syv sejre i det benhårde og vanskelige cykelløb, kan du nu få i denne top-lirens Specialized Roubaix Sport racercykel.

Alting på Specialized Roubaix Sport er nemlig gennemtænkt, til at give dig maksimal fart i forhold til den komfort, som den yder.

Selve stellet er fremstillet i Fact 10r carbon, der gør rammen både let og stiv på samme tid. Men netop stivhed, hører normalt ikke sammen med en ramme, der er komfortabel.

Det gør det dog på en Specialized Roubaix Sport, fordi den er udstyret med den innovative Future Shock 1.5 dæmper. En dæmper, der sidder placeret mellem kronrøret og frempinden. Og her sidder den og dæmper de værste ujævnheder, som du måtte forcere.

Future Shock 1.5 dæmperen er ikke helt ubetydelig, når du cykler på ujævne veje og/eller når du skal ud på de helt lange cykelture. Dæmpningen gør nemlig, at du mindsker trætheden i din overkrop. Og det gør dig mere udholdende, så du kan gemme dine kræfter til når det virkeligt gælder.

Udstyret med en lækker Shimano 105 geargruppe

Ligesom stellet er konstrueret til at give dig fart, komfort og udholdenhed, er de komponenter, som Specialized Roubaix Sport er udstyret med, med til at understøtte netop disse tre egenskaber.

Her får du nemlig både gear og bremser, der giver dig maksimale køreegenskaber.

Geargruppen er nemlig den ultra-holdbare Shimano 105 geargruppe. Det er en 2×11-speed geargruppe, der er gearet med et compact kranksæt og en 11-32 kassette. Og det giver dig altså et gear til alle slags forhold – uanset om det går opad, nedad eller lige ud af landevejen.

Den gode geargruppe bliver supplementeret på bedste vis, med de hydrauliske Shimano 105 skivebremser. Du får altså et sæt bremser, der giver dig utroligt god bremseevne, uanset hvilket terræn og hvilket vejr du cykler i.

Både styret og frempinden er i let aluminium, for at øge styrken og mindske vægten på samme tid. Og så får du en lækker Specialized Pavé sadelpind i carbon, der giver øget komfort og ligeledes holder vægten nede.

Og næsten vigtigst af det hele, så får du den komfortable og støttende Specialized Power sadel.

Med denne Specialized Roubaix Sport racercykel, får du altså alt det, du har brug for, for at opleve maksimal køreglæde, komfort og fart på hver eneste tur.

Specifikationer på Specialized Roubaix Sport Racercykel

  • Stel: Specialized Fact 10r carbonramme
  • Forgaffel: Specialized Fact 10r carbon forgaffel med Future Shock 1.5 dæmper
  • Geargruppe: Shimano 105 11-speed geargruppe
  • Kranksæt: Praxis Alba 50/34 kranksæt
  • Kassette: Shimano 105 11-speed 11-34 kassette
  • Bremser: Shimano 105 hydrauliske skivebremser
  • Hjulsæt: DT Swiss R470 hjulsæt i aluminium
  • Dæk: Specialized Turbo Pro 28 mm. dæk for og bag
  • Frempind: Specialized Future Stem Pro frempind
  • Styr: Specialized Expert Hover styr
  • Sadel: Specialized Power Sport sadel

Størrelsesguide

©2021 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): 94421-60; 94421-61; 94421-62 Kategorier: , , , , , , Tags: ,