Specialized Terra Pro Cykeldæk

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Cykelcross er en utrolig svær disciplin og kræver stort teknisk snilde. Men noget af den tekniske snilde, kan hjælpes på vej med det helt rigtige sæt dæk. Og her er Specialized Terra Pro et hamrende godt dæk, når du gerne vil kæmpe med om podieplaceringerne.

Det er nemlig skabt til et højt niveau af vejgreb og høj fart i de mest mudrede forhold. Og så er det både punkteringsbeskyttende og tubeless-ready.

I sandhed, et cross-dæk i særklasse!

Specialized Terra Pro er skabt til ekstra højt vejgreb og fart i de mest mudrede forhold

Som cykelcross-rytter, ved du fra egne erfaringer, at det er en svær disciplin. Formen skal være i top. Det tekniske snilde skal være i top. Og udstyret skal være i top. Og hvis bare én af de tre ting halter, så vinder du ikke.

På udstyrsfronten, er en af de vigtigste ting, dine dæk. De skal give dig godt med greb i underlaget, men det skal være uden, det går på kompromis med rullemodstanden.

Derfor er Specialized Terra Pro et hamrende godt cross-dæk. Sine særlige knopper, giver nemlig en ekstraordinær grad af greb i underlaget. Og samtidigt med det, fungerer de som et sæt padler, der for hver gang de kommer i kontakt med underlaget, giver en lille acceleration.

Knoppernes særlige udformning og mønster, gør også, at de er selvrensende. Jord og skidt flyver simpelthen af, af sig selv. Og det gør Specialized Terra Pro til et hamrende hurtigt cross-dæk, i selv de mest mudrede forhold.

GRIPTON-gummiblandingen holder sig blødt og smidigt, selv når temperaturen når under frysepunktet

Hvis der er en cykeldisciplin, der er hård mod udstyret, er det cykelcross. Det bliver ofte kørt på mudrede underlag, der samtidigt er meget ujævnt. Og så er det også som udgangspunkt en vintersport, der blot gør, at der stilles endnu større krav til udstyret.

De kølige temperaturer om vinteren, gør, at gummi har nemt ved at fryse og blive ufleksibelt. Og sker det på et cross-dæk, har du sværere ved at styre din cykel. Det er derfor vigtigt, at der er taget højde for temperaturpåvirkningen under produktionen af gummiblandingen.

Specialized Terra Pro er lavet i GRIPTON-gummiblandingen, der holder sig blødt i vinterens iskolde temperaturer. Du får derfor et dæk, der holder sin smidighed og sit vejgreb, selv når temperaturerne når under frysepunktet.

Indbygget punkteringsbeskyttelse, forebygger de mest trælse punkteringer

Det værste der kan ske, når du kører med om sejren, er en punktering. For det er yderst sjældent, det sker, når du er i nærheden af din reservecykel. Derfor må et godt cross-dæk gerne give en fornuftig grad af punkteringsbeskyttelse, uden at det går ud over rullemodstanden.

Specialized Terra Pro har fået blandet Endurant-gummi i sin GRIPTON-gummiblanding, der giver en stor modstandsdygtighed over for skarpe genstande i underlaget. Og med sit indlagte BlackBelt, er du beskyttet endnu bedre mod punkteringer.

BlackBelt-beskyttelsen er et helt tyndt – men alligevel meget hårdt – bånd, der ligger inde midt i dækket. Det vejer ikke meget, så i kombination med sin forsvindende lille tykkelse, oplever du ingen forringelse af rullemodstanden. Og det kan vi lide!

2Bliss Ready, så du kan opnå endnu bedre vejgreb

Jo bedre du står fast på underlaget, jo bedre er det. Og det hjælper et lavt dæktryk dig med. Særligt i cykelcross. Derfor er det en rigtigt god ide, at køre med et tubeless setup, når du kører cykelcross. For det er kun her, du opnår et super lavt dæktryk, uden at punktere.

Tubeless, eller 2Bliss som Specialized selv kalder det, betyder kort fortalt, at du ikke har nogen slange i dit dæk. Og når der ikke er nogen slange i dækket, er der heller ingen risiko for at få det såkaldte slangebid i slangen, der sker, når dækket bider hul i slangen ved et for lavt dæktryk.

Tubeless har også den store fordel, at det er selvlappende. Skulle en tjørn eller en sten finde vej gennem dit dæk, vil tubeless-væsken automatisk lappe hullet, i samme øjeblik, det opstår.

Derfor er tubeless det bedste at køre med, når du kører cykelcross. Og derfor er Specialized Terra Pro naturligvis tubeless-ready.

 

Specifikationer på Specialized Terra Pro Cykeldæk

  • Beregnet til: Cykelcross
  • Farve: Sort
  • Størrelse: 700×33
  • Dæktype: Foldedæk
  • Antal tråde: 60 TPI
  • Materiale på ydersiden: GRIPTON med Endurant og BlackBelt
  • Materiale på indersiden: Butyl
  • Beskytter mod punkteringer? Ja
  • Tubeless-ready? Ja
  • Vægt: 415 gram

©2020 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): 00018-194 Kategorier: , , Tags: ,