Specialized Turbo Vado SL 4.0 ST Elcykel

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Specialized Turbo Vado SL 4.0 ST Elcykel er en elcykel, der er bygget lidt til offroad-cykling. Den kan dog også sagtens fungere på landevejen og i byen. Med fokus på, at cyklen er bygget til at køre offroad, er udstyr som bagagebære, skærme m.v. også skåret væk.

Integrerede lygter får du til gengæld med i prisen. Forlygten sidder monteret ved styret, mens baglygten sidder integreret i sadlen.

At cyklen er bygget til at fungere ude på grusvejene, kan man også se i det gearsystem, som cyklen er født med. Det er nemlig det udvendige Shimano Deore gearsystem med 10 gear. Det er flankeret af de kraftige hydrauliske skivebremser fra Tektro.

Det der er helt specielt ved Specialized Turbo Vado SL 4.0 ST Elcykel er, at den er kompatibel med Specializeds Mission Control app. Det er en app, du henter ned på din smartphone, hvorefter du kan konfigurere motorens ydeevne efter dine egne ønsker og præferencer.

Du kan bl.a. taste ind i app’en, hvor langt du vil cykle og hvor meget strøm, du ønsker at have tilbage når du kommer frem. Så tilpasser motoren sin ydeevne og dynamik, så du ikke kommer til at løbe tør for strøm undervejs.

Derudover kan vi sige, at det er den letteste elcykel vi har i sortimentet. Den vejer nemlig kun 14,7 kg. Det er virkeligt ikke meget for en elcykel.

Alt det vi skriver her, kan du selv opleve i vores forretning i Rødekro. Her kan du altid få en gratis prøvetur. Kan du ikke vente, så bestiller du den bare her på vores hjemmeside. Så samler vi den og får den leveret direkte til din hoveddør.

Specifikationer på Specialized Turbo Vado SL 4.0 ST Elcykel

  • Stel: E5 Aluminum, krankmonteret motor, fuldt integreret batteri i skrårøret, integreret kabelføring, bøsninger til skærme og bagagebære
  • Forgaffel: Rigid full aluminum disc, Boost™ 12x110mm, kompatibel med frontbagagebære
  • Frempind: Specialized Stealth frempind, aluminium, 14 deg, 31.8mm, integreret beslag til display
  • Håndtag: Body Geometry Women’s Contour
  • Styr: Specialized, aluminium, 9-degree backsweep, 15mm rise, 31.8mm
  • Bremser: Tektro HD-R290, hydrauliske skivebremser, 160 mm. skiver
  • Skiftegreb: Shimano Deore 10-speed
  • Kassette: Shimano Deore, 11-42t, 10-speed
  • Kæde: KMC e10s, 10 speed
  • Bagskifter: Shimano Deore, 10 speed
  • Kranlsæt: Praxis, Forged alloy M30, custom offset
  • Klinge: Praxis, 44T, 104BCD
  • Pedaler: Specialized Commuter m. skridsikker belægning og reflekser
  • Fælge: 700C disc, 22 mm fælgdybde, 21 mm indvendig bredde
  • Dæk: Specialized Pathfinder Sport, 700x38c
  • Sadel: Bridge Sport, Steel rails, 155mm
  • Sadelpind: Specialized, alloy, 2-bolt, 12.5mm offset, 27.2mm
  • Motor: Specialized SL 1.1, custom lightweight motor
  • Styresystem/fjernbetjening: Specialized TCU, 10-LED Ladeniveau, 3-LED Ride Mode display, ANT+/Bluetooth®, m. fjernbetjening på styret
  • Batteri: Specialized SL1-320, fuldt integreret, 320 Wh
  • Lader: Custom charger, 48V System m. SL system charger plug
  • Forlygte: Lezyne Ebike Hecto STVZO E65, 210 Lumens, 12V
  • Baglygte: Specialized integreret i sadlen, LED Teknologi, 12V
  • Klokke: Simpel ringeklokke

Størrelsesguide

©2022 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): 93921-50; 93921-51 Kategorier: , , , , , Tags: ,