Stages Wattmåler XT M8000

4.749,00  4.449,00 

Til Shimano Hollowtech II MTB kranke.

Ryd
Varenummer: XTM8000 Kategorier: , , Tag:
Beskrivelse

Stages XT wattmåler til MTB

Stages XT M8000 er en wattmåler til MTB, som giver dig mulighed for at registrere mængden af watt, du træder på dine cykelture. Med wattmåling kan du få et præcist billede af, hvordan dit nuværende niveau ligger, ligesom du også kan få indblik i dine styrker og svagheder. Wattmåleren er krankarmsbaseret – så selve wattmåleren sidder indbygget i den venstre pedalarm.

Wattmålerens præcision ligger på +/- 2%, og det er både i koldt og dårligt vejr. Wattmåleren indeholder flere avancerede teknologier, der bidrager til den gode præcision af datamålingen. Bl.a. indeholder den en såkaldt ATC-teknologi, som gør målingen af watt adaptiv i forhold til temperaturen. Dermed kan du træne med fuld præcision i både varmt og koldt vejr, da din wattmåler ikke bliver påvirket af temperaturudsving.

Selve wattmålerens har en vægt på kun 20g, hvilket ikke er meget mere end lille müslibar. Det er altså en af de letteste wattmålere overhovedet, der påvirker din samlede vægt minimalt. Selvom wattmåleren er utrolig lille, let og kompakt, så har den en levetid på op til 200 timer – takket være det lille CR2032-Lithium batteri, som kan udskiftes i løbet af to minutter. Det er en væsentlig fordel i forhold til nogle af de kranksæt-baserede wattmålere, der skal sendes retur til fabrikken for at få udskiftet batteri.

Stages wattmåler installering og montering

Er du i tvivl om din nye Stages wattmåler passer til din nuværende cykel og dit nuværende kranksæt? Så har vi nogle enkle og hurtige tips til, hvordan du kan tjekke, om du kan få wattmåleren installeret med dit nuværende set-up. Når du sætter din venstre pedalarm i den position, hvor det midterste stykke af pedalarmen er tættest på din cykelramme, skal der blot være plads til en unbraco-nøgle mellem pedalarmen og rammen. Er der det, så er er der mulighed for at få installeret Stages wattmålere på din cykel. Stages XT er den bedste wattmåler til MTB.

Montering af Stages wattmåleren er rigtig enkelt og rigtig nemt og er således meget forbrugervenlige. Det kræver ikke lang tid at få den sat op, så du hurtigt kan komme i gang. Alt, du skal gøre, er at udskifte din nuværende venstre pedalarm med din nye Stages pedalarm. Når du har gjort det, så skal den blot parres med en ANT+ eller Bluetooth Smart enhed, og så er du allerede i gang. For at skifte din nuværende pedalarm skal du løsne de to skruer, der sidder på pedalarmen. Herefter kan du tage pedalarmen af og nemt skifte den ud med Stages pedalarmen i stedet.

Stages XT M8000 passer til alle Shimano XT kranksæt og nedefter. Det vil sige, at du kan montere wattmåleren på Shimano XT, Saint, Zee, Deore XT, SLX og Deore kranksæt – uanset om det er double eller triple kranksæt.

MTB træning med wattmåler fra Stages

Når du begynder at anvende en wattmåler i din træning, åbner du op for en helt nye og mere effektive måder at træne på. Watt-tal er det mest præcise, når det kommer til måling af træningsintensitet, da det ikke bliver påvirket af en masse faktorer – som eksempelvis pulsen gør. Hvis du får foretaget en watt-test, kan du få fastlagt dit nuværende niveau meget nøjagtigt, og fra dem kan du få fastlagt dine mest optimale træningszoner. Ved at træne efter disse intensitetszoner kan du udvikle dig på den mest effektive måde, uden at du løber ind i eventuelle skader og overbelastninger.

Du kan også bruge watt-tallene til at forbedre din teknik. Hvis du kører på en teknisk svær rute, kan du holde øje med dine watt og samtidigt forsøge at forbedre din tid. Når din tid forbedres, uden du træder flere watt, så er det på grund af en forbedret teknik. Stages data kan uploades til alle de gængse platforme til registrering af watt – eksempelvis Strava, Training Peaks og Garmin Training Center. Derudover har Stages også udviklet en specifik app, der gør det muligt at bruge din smartphone som cykelcomputer. Samtidigt kan du gå ind og opdatere din software direkte, så den altid er i nyeste forfatning.

Stages XT M8000 wattmåler specifikationer

• Pedalarmsbaseret wattmåling (venstre pedalarm)
• Kompatibilitet: Alle Shimano XT kranksæt og nedefter (både double og triple)
• Præcision: +/- 2%
• Vægt: 20g
• Batterilevetid: +200 timer (CR2032 møntbatteri)
• Snakker sammen med ANT+ og Bluetooth enheder
• Data kan uploades til Training Peaks, Garmin Training Center, Strava og mange flere
• Måler mellem 0-2500 watt og 20-220 kadence.
• Vandtæt efter ipx7-standarder (30 minutter under 1m vand)

© 2017 Daniabikes.com.

Yderligere information
Størrelse

, , ,

Cykler online

Vil du vinde et gavekort på 250 kr?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet deltager du hver måned i vores konkurrence om et gavekort på 250 kr!

 
Vi sender nyhedsbreve med gode tilbud og spændende læsning - altid relevant. Du kan til hver en tid afmelde dig med bare 1 klik.

Tak! Du får snart tilsendt en email med et link, som du skal acceptere. Først når du har godkendt vil du modtage mails og deltage i konkurrencen.