Stages Wattmåler L Shimano Dura-Ace Track

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Til Shimano Octalink kranke.

Kan kun bestilles ved pre-order 1-3 uger.

Stages Power Meter L Shimano Dura-Ace Track

På med Stages Wattmåler L Shimano Dura-Ace Track, og så har du wattmåling på din banecykel!

Er du vant til at træne efter watt, og vil du gerne have mulighed for at analysere al data efter banetræning, så du kan forbedre dig mere effektivt? Så er Stages’ wattmåler til banecykler lige løsningen for dig. Den sikrer, at du får præcis og pålidelig wattmåling, også selvom du ikke befinder dig på landevejen eller i skoven – og så har du altid adgang til dine watt-tal. På den måde kan du planlægge og optimere din træning på tværs af alle dine træningsformer, og du kan altid være sikker på, du træner og kører dine intervaller mest hensigtsmæssigt.

Stages Wattmåler L Shimano Dura-Ace Track er ekstremt velegnet som Power Meter til banecykler, fordi den har aktiv vejrkompensation. Det betyder, at den automatisk tager højde for varmemæssige påvirkninger, så målingen altid forbliver yderst nøjagtig. Således har wattmåleren en nøjagtighed blandt de bedste i verden, og usikkerheden er potentielt set på kun ±1.5%. Så er det ligegyldigt, om du kører på en kold bane, en udendørs bane eller en indendørs; Målingen forbliver præcis! Derudover vejer Stages-pedalarmen kun 15g ekstra vægt i forhold til den originale pedalarm, så din banecykel forbliver balanceret.

Stages Wattmåler L Shimano Dura-Ace Track er multikompatibel

Uanset hvilken størrelse krankaksel din banecykel har, så er Stages Wattmåler L Shimano Dura-Ace Track kompatibel med en Shimano Octalink krank. Det vil sige, at du ikke skal tænke på hverken aksellængde eller krankboks bredde, når du skal montere din nye Stages wattmåler. Du skifter blot pedalarmen, og så er du kørende!

Hvis du vil måle data under selve træningspasset, så er wattmåleren kompatibel med både Bluetooth Smart og ANT+, så du kan koble den op med samtlige træningscomputere, der findes på markedet – og det gælder både telefoner og deciderede cykelcomputere.

Bagefter kan du uploade data til alle de træningsprogrammer, du kan komme i tanke om, eksempelvis Strava, Trainingpeaks, Garmin Connect, Xert eller Stages’ eget program, Stages Link (dette får du i øvrigt 60-dages premium-adgang til, når du køber Stages Power Meter – helt gratis).

Specifikationer

  • Effektiv wattmåling i venstre pedalarm; Tilføjer kun 15g ekstra!
  • Præcise målinger uanset temperatur; Kun ±1.5% i potentiel usikkerhed.
  • Kompatibel med alle Shimano Octalink kranke
  • Batterilevetid på +200 timer (1 stk. CR2032 knapcellebatteri). Batteri kan skiftes uden værktøj
  • Bluetooth Smart og ANT+ kompatibel.
  • Data kan uploades til samtlige træningsværktøjer og -programmer.
  • Rækkevidde for wattmåling: 0-2500 watt
  • Rækkevidde for kadencemåling: 20-220 RPM

©2018 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , , Tags: ,