Reglerne ved bestilling er således

Alle priser på vores hjemmeside og i vores katalog er inkl. moms og andre afgifter, og er i danske kroner. Når du handler ved Dania Bikes på www.daniabikes.com, indgås aftaler udelukkende på dansk. Ønsker du at modtage et nyt eksemplar af din ordrebekræftelse, kan du til enhver tid sende en mail til dania@danibikes.com og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig videre.

I webshoppen kan der på nuværende tidspunkt betales med Dankort, eDankort og MobilePay. Du kan læse mere om dette under vores betalings information.

Betales der med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Det gør Dania Bikes. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1000 kr., når dit Dankort misbruges ved brug af pinkoden. Ved de betalingsmuligheder, hvor der bliver lagt et gebyr oveni købesummen, fremgår det til enhver tid i parentes ud for hver betalingsmetode.

Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Dania Bikes eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra www.daniabikes.com. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

ViaBill betaling/lån

Ved brug af ViaBill er deres handelsbetingelser gældende. Det er dit ansvar at læse og bekræfte dem inden brug. ViaBill’s handelsbetingelser finder du på https://viabill.dk/terms/.

Vi accepterer betaling med Anyday.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Når du vælger at betale med Anyday, trækkes første betaling når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem.
Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med Anyday ophøre automatisk.

Reklamationsret

Der er 2 års reklamationsret ved privatkøb efter købeloven, på alle produkter købt hos Dania Bikes. I de tilfælde, hvor det på hjemmesiden fremgår, at der er reklamationsret længere end 2 år, er dette en fabriksgaranti, som er stillet af producenten. Skulle en vare gå i stykker ved normalt brug, sendes den/eller afleveres i vores butik, så vidt det er muligt, i original emballage med alt tilbehør og manualer. Viser det sig, at varen ikke er i stykker, eller at fejlen ikke kan påvises ud fra kundens fejlbeskrivelse, vil varen blive returneret. Kunden vil derefter blive faktureret fra 250 kr. inkl. moms, såkaldt undersøgelsesgebyr, til dækning af værkstedsomkostninger. Derudover faktureres også porto og efterkravsgebyr dækkende den aktuelle vares vægt. Hvis der konstateres fejl, repareres varen eller ombyttes og sendes uden leveringsomkostninger tilbage til kunden.

For erhvervskunder gælder det, at der er 2 års reklamationsret på alle produkter købt hos Dania Bikes. Eventuelle fejl og mangler skal anmeldes til Dania Bikes, så straks kunden har opdaget fejlen eller manglen. Viser det sig, at varen ikke er i stykker, eller at fejlen ikke kan påvises ud fra kundens fejlbeskrivelse, vil varen blive returneret. Kunden vil derefter blive faktureret fra 250 kr. inkl. moms til dækning af værkstedsomkostninger. Derudover faktureres også porto og efterkravsgebyr dækkende den aktuelle vares vægt. Erhvervskunder opnår ikke ny reklamationsret ved reklamation og ombytning. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fonde og selvejende institutioner.

Reklamationen gælder ikke for rust.

Personoplysninger & Persondata

For at du kan gennemføre et køb på www.daniabikes.com, skal du som minimum oplyse om følgende: Navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer og email adresse. Dine oplysninger sælges ikke til tredjemand.

Disse oplysninger bliver gemt sammen med oplysninger om hvilke produkter du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10. Herefter slettes oplysningerne.

Har du oprettet en konto til vores webshop, så bliver dine personlige oplysninger og ordreinformationer ikke slettet, med mindre du beder os om det.

Mailchimp: Vi gør brug af en kombination af følgende af Bloom og Mailchimp til at håndtere vores nyhedsbrev. Du er kun påvirket heraf, hvis du selv har tilmeldt dig nyhedsbrevet med dine personlige oplysninger. Opbevaring af dine personlige oplysninger sker i henhold til vores databehandleraftale med Mailchimp. I er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.

Som registreret hos www.daniabikes.com har du ret til at gøre indsigelse mod registreringen, samt ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registeret om dig. Disse rettigheder er du sikret via persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed bedes rettet til kundeservice hos www.daniabikes.com på mail: dania@daniabikes.com.

ODR klagenævnet

Vi gør opmærksom på, at du kan klage til ODR klagenævnet efter EU-reglement. Du kan læse mere om det samt indgive klagen her http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Ved spørgsmål kontakt venligst dania@daniabikes.com

Fortrydelsesret

Dania Bikes yder 14 dages fuld fortrydelsesret på varer købt på Dania Bikes’ webshop gældende fra den dag, hvor du modtager dine varer. Varen anses for leveret, når varen er lagt i forbrugerens postkasse, når den efter aftale med forbrugeren er lagt i et skur eller lignende, i forbrugerens have, eller når den er afleveret på forbrugerens arbejdsplads. Ved brug af pakkeautomat anses leveringen at være sket, når forbrugeren afhenter pakken. Ved afhentning i butikken anses varen for leveret, når forbrugeren eller forbrugerens repræsentant har afhentet varen.

Der er ikke fortrydelsesret, hvis varen er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, eller som har fået et tydeligt personligt præg. Du kan fortryde et køb, selvom du ikke har fået varen i fysisk besiddelse. For at få din betaling tilbagebetalt og bruge fortrydelsesretten, skal du kontakte Dania Bikes på telefon 74 30 10 00 / email dania@daniabikes.com, eller kigge forbi vores butik på Brunde Vest 9 i 6230 Rødekro.

Det er ikke nok at nægte modtagelsen, du skal aktivt give besked om fortrydelse ved at sende et postbesørget brev eller en e-mail. Når du har meddelt din fortrydelse til Dania Bikes, skal varen være sendt retur inden 14 dage.

Varen bedes sendes til vores butik:

Dania Bikes
Brunde vest 9
6230 Rødekro

Du skal selv betale de direkte udgifter i forbindelse med tilbageleveringen af varen. (Prisen for at sende en vare retur kan variere alt efter størrelse og vægt) Hvis du nægter at modtage varen, vil udgifter til tilbagesendelse af varen, hvis der har været afholdt sådanne udgifter, blive fradraget i din tilbagebetaling af købesummen. Vare sendt pr. efterkrav modtages ikke.

Når du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.

(Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet.)
Dette gøres ved en overførelse til din bank konto, når vi har fået varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registrerings nummer og konto nummer.

Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

Du hæfter for en evt. forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering end den, der var
nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på.

Det er altid en idé at gemme den originale emballage indtil du har fundet ud af, om du vil beholde det købte eller ej. Emballagen kan nemlig i nogle tilfælde betyde, at varens salgsværdi forringes. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes prisen skønsmæssig af Dania Bikes ud fra en mulig salgsværdi.

Hvis du vil lave en indsigelse eller klage

Hvis du vil klage over dit køb, så skal du kontakte Dania Bikes på email dania@daniabikes.com. I så fald, at det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Du finder maksimums- og minimumsbeløbsgrænser på klager samt gebyr for sagens behandling på Forbrugerklagenævnets hjemmeside: www.kfst.dk

Skulle du have yderligere spørgsmål vedrørende ordre afgivelse eller lignende er du meget velkommen til at sende os en mail på dania@daniabikes.com eller ringe til os på telefon 74 30 10 00

Vi gør vores bedste for at give jer en god oplevelse med Dania Bikes. Vi kæmper hver dag for, at blive bedre og for, at styrke vores sortiment. Del gerne din mening og fortæl om din oplevelse med os på vores Trustpilot.

Prisgaranti

Vi matcher priserne på vores konkurrenter. For at vi kan prismatche er det dit ansvar at medbringe bevis for at vare kan købes billigere et andet stedet. Det kan være i form at et link eller en udskriv. Ekspedienten skal have mulighed for at kunne finde tilbudet, når købet skal gennemføres. Det samme gælder hvis du køber noget i butikken og varen findes billigere på vores egen hjemmeside.

  • Vi prismatcher kun på vare som er nøjagtig de samme.  Dvs farven, størrelsen, indhold osv. skal være det samme. Hvis vare f.eks er en bundle med forskellige dele skal disse også være de samme.
  • Vi prismatcher kun på vare som er på lager. Dvs. købet skal være muligt at gennemføre på varen og skulle kunne leveres inden for en rimelig tid (maks. 7 dage).
  • Vi prismatcher kun på nye vare.
  • Prismatch gælder kun i butikken.
  • Priserne på hjemmesiden har IKKE garanteret prismatch. Du er dog velkommen til at ringe og høre om vi kan matche prisen.
  • Vi prismatcher kun på vare vi har på lager.
  • Vi prismatcher ikke på vare der allerede er købt, da priserne på nettet svinger meget, samtidig med at vores priser også ændre sig.

Med venlig hilsen,

Dania Bikes personalet.