Cykelstyr til MTB, racer og tri
Enhver cykel har brug for et godt styr. Det er den direkte vej fra tanke til handling, der sikrer, at du kan foretage manøvre på bedst mulig vis. Men hvordan vælger man så det perfekte cykelstyr og hvilke varianter findes der? Her hos Dania Bikes finder du flere forskellige styr, der henvender sig til forskellige discipliner og terræner. Vi har high-end carbon styr, der henvender sig til den mest ambitiøse cykelrytter, og vi har også mere prisvenlige cykelstyr, der opfylder alle behov for den engagerede cykelentusiast.
Et styr fås i mange forskellige størrelser og varianter, og der findes som sådan ikke noget styr, der er det helt rigtige – det afhænger af dine personlige præferencer. Nogen kan lide at køre med brede styr, mens andre foretrækker smalle styr. Uanset hvad du er til, så har vi en størrelse styr, der passer til dine ønsker. Racerstyr varierer i bredden, og i måden hornene er bukket på. Nogle buk er korte og kompakte, mens andre er længere og mere åbne. Bredden på styret skal som standardregel passe til din skulderbredde. Du finder derfor den optimale styrbredde ved at måle, hvor bred du er over skuldrene – dette kan eventuelt gøres med et målebånd. Dette gælder dog ikke ved MTB styr, der i stedet skal være meget bredere for at give bedre styreegenskaber. Det kan du eksempelvis se ved du ekstremt populære S-Works Prowess Carbon styr, der er 70cm bredt, og dermed giver exceptionelle styreegenskaber til turen i skoven.
3T styr
Kvalitetsstærke styr fra 3T er vi yderst glade for at have i vores sortiment. Styrene fra 3T leverer en lang række fordele, som udmønter sig i bedre komfort, mere aerodynamik og lavere vægt – alt sammen nøglefaktorer for din præstationsevner og den generelle glæde ved at cykle. Topstyret ’3T Aeronova Team Stealth’ er et cykelstyr i carbon, der blander sig med de bedste styr til racercykler. Styret er fladt henover toppen, hvilket giver en optimeret aerodynamik- mens brugen af carbon gør styret utrolig let. Ikke desto mindre er styret stift og solidt, så det ikke giver efter, selv hvis du trækker hårdt til i en spurt. Skal du ikke spurte, men i stedet holde høj fart over lang tid, så er Mistral Pro styret det ideelle styr til enkeltstart. Styret overholder alle UCI’s standardregler, for hvordan et styr til enkeltstart skal være udformet.