Viser alle 2 resultater

Garmin

Produkter fra Garmin kan gøre din sportsoplevelse til noget helt nyt og anderledes. Med diverse målinger i form af puls, fart, højde, stigning, watt, kilometer og endda watt kan en Garmin computer give dig en helt ny indgangsvinkel til dine aktivitetspas. Sammen med GPS og lagring af data en computer endda tilføje helt nye dimensioner til indsigten i den egen kropstilstand. Hvordan du vælger at udnytte data, er helt op til dig – du kan bruge den til at gøre træningen sjovere, opleve nye steder og udforske dine egne grænser, eller du kan bruge den til at forbedre dig helt ned i marginalernes niveau.

Netop fordi Garmin er en af verdens førende producenter af elektronisk udstyr med målere, både til biler og cykler, har vi sørget for at have et bredt sortiment af netop Garmin cykelcomputere. Det sikrer dig det bedst mulige udvalg, så du har masser af Garmin tilbud at vælge imellem, når du leder efter en ny kompagnon til din træning. Fordelen ved Garmins udstyr er, at det kan tages med og bruges overalt. De fylder ikke meget, har tydelige og læsevenlige skærme, holder strøm i lang tid, og så er de yderst præcise i deres målinger. Garmin bruger et russisk satellit-netværk, der udgøres af minimum 24 satellitter, som kredser tæt på Jordens overflade. Det sikrer dig en stabil og pålidelig forbindelse, der er kraftig i alle områder, uanset hvor du befinder dig. Derudover kan du koble alle dine enheder op på Garmins eget datacenter, Garmin Connect, hvor du får adgang til endnu mere datahåndering og -måling. Her kan du uploade dine ture, hvorefter alt data bliver overført direkte til en træningsdagbog, så du kan følge med i din egen udvikling på både kort og lang sigt. Garmin Connect er flittigt brugt af mange verden over, og derfor findes der masser af muligheder for at dele dine ture sammen med et enormt netværk af andre brugere.

-62%

Garmin cykelcomputer

Garmin har i mange år været verdens førende producent af cykelcomputere med GPS, men i de seneste par år har de oplevet stor konkurrence fra andre producenter. På trods af dette formår de alligevel at forblive solidt stillet på markedet, og det skyldes deres mange års erfaring, der resulterer i en masse fordele til forbrugerne. Først og fremmest er cykelcomputerne ekstremt forbrugervenlige. Skærmene er klare, velbelyste og med store knapper, så det er nemt og lækkert at navigere imellem computernes mange funktioner. Og netop funktionerne tilfører en masse værdi til Garmins cyklecomputere. De findes i flere forskellige modeller, og antallet af funktioner følger naturligvis prisen, men fælles for dem alle er, at funktionerne fungerer præcis, som de skal. Fartmålingen er præcis, og den kan endda foretages på flere måder. I forbindelse med Garmin kadencemålere kan farten måles via denne, mens den dog som standard bliver målt gennem GLONASS-systemet. Det russiske GLONASS-system bruger en anelse mere strøm, end hvis din cykelcomputer blot anvender det almindelige GPS-signal, men til gengæld er det også langt mere præcist, hurtigt og effektivt i sine målinger.

Garmins serie af cykelcomputere hedder ”Edge”, og serien er meget bred i anvendelse og muligheder. Der er cykelcomputere med navigation og direkte opkobling til Strava-segmenter, mens der også findes mere enkle modeller, som måler de mest gængse faktorer. De er alle kompatible med ANT+ enheder, hvilket betyder, at du kan tilkoble en masse ekstraudstyr til dem. Såfremt modellen tillader det, kan du måle specielle dataenheder med din computer – og dette kan forvandle din Garmin computer til en wattmåler (forudsat, at du har en wattmåler på cyklen). Udover de deciderede cykelcomputere findes der også Garmin pulsure, som er beregnede til flere slags sportsgrene. Det betyder, at de også er kompatible med cykling – og de er især ideelle, hvis du dyrker triathlon, hvor du skifter imellem flere former for aktivitet indenfor et meget kort tidsrum. Både ure og cykelcomputere er naturligvis vandtætte, og der findes en masse ekstratilbehør til computerne. Heriblandt kan out-front holdere nævnes, der gør det muligt at få cykelcomputeren monteret i en mere overskuelig og aerodynamisk position på cyklen.