Zipp
Zipp hjul har altid været blandt de forreste, når det gælder om at producere de bedste high-end hjulsæt til racercyklen. Med flere forskellige teknologier har Zipp gang på gang været med til at redefinere den måde, hjulbygningsindustrien har fungeret på. Zipp var nogle af de første til at se sig om efter aerodynamiske teknologier, der kunne konverteres fra andre sportsgrene til cykling, og det resulterede i de berømte dimples (”golfhuller”), som kan ses på alle Zipps hjulsæt i dag – samt en lang række af konkurrenter. Opmærksomheden på anderledes teknologier har sidenhen gjort, at Zipp har udviklet sig til at blive en af de største hjulproducenter på cykelmarkedet.
I dag viser Zipp hjul stadig vejen med deres primært Firecrest teknologi, som giver dig uovertrufne fordele i alle sammenhænge. Som Zipp selv beskriver det, så bliver et hjul med Firecrest-teknologi et bedre hjul på alle parametre. Firecrest hjulene er bredere end de fleste andre landevejshjul, og denne generelle ændring på hjulets konstruktion skaber nogle helt unikke egenskaber, som du kan drage fordel af. Zipp Firecrest er mere aerodynamiske, mere stabile, mere holdbare og stive – og så er de endda lettere. Denne opbygning af hjul var Zipps konkurrenter meget hurtige til at efterligne, da det netop viste sig at være altafgørende for hjulenes præstationsevner.
Du kan både få Zipp tubular (hjul til lukkede ringe) og Zipp clincher (hjul til dæk slange), så du kan køre med præcis dén opsætning, du helst vil have. Carbon hjulenes bremseflade er gennemarbejdet og testet i alle slags forhold, så du kan være sikker på, at du har en god bremseevne – selv i dårligt vejr. Hjulsæt med aluminiums bremseflade vil dog altid være svære at konkurrere med, når det kommer til bremselængder i vådt føre. Til gengæld er aerodynamikken meget bedre og vægten meget lavere, så det altid vil udkonkurrere det eventuelle tab, du mister i form af et par meters yderligere bremselængde.