Rygsæk 1,5L m. blære

249,00 kr.

Har du brug for lidt ekstra opbevaringsplads og noget væske undervejs på din cykeltur, ville det være rigtigt smart med en cykelrygsæk, der kombinerer opbevaringsmuligheder med en mulighed for at opbevare væske.

Og det er lige netop hvad du får med denne rygsæk. Den giver dig en indvendig opbevaringsvolumen på 1,5 liter og en vandblære på én liter.

Så kan du fragte dine vigtigste ting, uden at dehydrere imens!

Lukket opbevaringsrum på 1,5 liter giver plads til dine vigtigste ejendele

Minimalisme i sin enkelthed. For at gøre denne cykelrygsæk så kompakt som muligt, får du ét indvendigt opbevaringsrum. Og det er ikke noget med at dele den op i hundrede forskellige mindre rum. Det er ét rum. Mere enkelt kan det ikke blive.

Til gengæld får du hele 1,5 liter volumen i opbevaringsrummet. Og det burde være mere end rigeligt, hvis du blot skal have din mobil, dine pung, dine nøgler og lidt reservedele og værktøj med ud på cykelturen.

Opbevaringsrummet lukkes med en kraftig lynlås, der sidder i venstre side. Og når lynlåsen er lynet helt op, har du let tilgang til hele rummet.

Vandblære på 1 liter lader dig holde dig hydreret på turen

Helt oppe af ryggen på rygsækken, finder du et selvstændigt isoleret rum. Det er her du gemmer den medfølgende vandblære på én liter. Og da rummet er isoleret, vil den væske du medbringer i blæren, blive holdt køligt på hele turen. Også på en rigtigt varm dag.

Udover selve blæren, består drikkesystemet af en slange og et mundstykke. Slangen sidder fast på selve blæren, imens mundstykket sidder i den anden ende af slangen.

I selve mundstykket er der påsat en tilbageløbsventil, der sørger for, at væsken ikke render tilbage i blæren igen, når først du har suget det ud i slangen. Og er det ret praktisk, så du ikke skal bruge luft og energi på, at suge væsken hele vejen igennem slangen, når du skal skynde dig at have noget at drikke.

Slangen føres ud gennem toppen af tasken og hen over din skulder, hvor du har nem tilgang til den.

En elastik på forsiden, giver lidt ekstra opbevaringsmuligheder

Som en lille ekstra opbevaringsmulighed, finder du på forsiden af tasken, en elastik der kan spændes til med den påsatte hurtigspænde. Elastikken giver dig ikke vanvittigt meget opbevaringsplads, ligesom det ikke beskytter eventuelle sarte ejendele.

Men har du brug for at medbringe lidt ekstra på din tur, som ikke nødvendigvis kræver beskyttelse for vind og vejr, er denne elastik en god ekstra feature.

Sidder og føles komfortabel, både på de korte og de lange ture

Særligt på de lange ture, er komfort vigtigt. Men det er det i den grad også på de korte. Så uanset om du skal på langtur eller bare skal ud at rulle i en times tid, får du her en rygsæk, der er utroligt komfortabel at have på.

Hele rygsækkens rygparti er lavet i mesh-net, ligesom skulderstropperne også er det. Det giver god udluftning på både ryggen, over skuldrene og over brystet, hvor stropperne sidder.

Dertil kommer rygsækken også med en bryststroppe, der sørger for, at rygsækken bliver på samme plads på ryggen under hele turen. Også selvom du skulle køre på et underlag, der minder om noget, der er kastet ned fra månen.

Sidst, men ikke mindst, er rygsækken meget justerbar. Samtlige stropper og remme kan tilpasses i størrelsen, endda med en meget stor spændvidde. Så uanset om du er lille eller stor, kan du nemt få rygsækken til at passe til lige præcis din krop.

Velegnet til både cykling og løb

Selvom vi her har fat i en cykelrygsæk, er den ikke kun velegnet til cykling. Den er ligeså velegnet til at løbe med. Den kompakte størrelse, den lave vægt og tilspændingsmulighederne, gør nemlig, at den hele tiden sidder godt og komfortabelt, uden at hoppe rundt på ryggen.

Rygsækken giver derfor en rigtigt god mulighed for at medbringe væske på de lange løbeture. Noget, der ellers plejer at være en udfordring for løbere, når de skal ud på de lange og varme løbeture.

Her får du derfor en rygsæk med vandblære, der kan bruges til både landevejscykling, mountainbiking og alle former for løb. Det er smart!

Stor refleksgrafik på forsiden, giver dig ekstra sikkerhed i trafikken

Når du bevæger dig rundt i trafikken, bør din personlige sikkerhed være i højsædet. Og det hjælper denne rygsæk dig med. På forsiden af rygsækken, finder du nemlig en stor refleksgrafik, der lyser op når der bliver kastet lys på det.

Refleksgrafikken fylder cirka halvdelen af forsiden. Så det er et ret stort område, der lyser op. Og det giver dig altså bare en ekstra grad af sikkerhed, når du bevæger dig ud i mørket.

Derudover er rygsækken også regntæt. Du kan derfor roligt bruge rygsækken i regnvejr, uden at skulle frygte at indholdet bliver gennemblødt.

Vælg mellem en sort og en grøn model

Når nu du har fundet ud af, at denne cykelrygsæk på halvanden liter er den perfekte rygsæk til dig, er der kun én ting, du mere skal finde ud af. Og det er, hvilken farve du vil have den i.

Vi er lagerførende i en sort og en grøn model. Det er nøjagtigt den samme rygsæk. Det er kun farven der udgør forskellen.

Så hvilken farve vil du have den i?

©2020 DaniaBikes.com

Varenummer (SKU): 151365 Kategorier: , , , Tag:
Rygsæk 1,5L m. blære roswheel
Rygsæk 1,5L m. blære
249,00 kr. Vælg varianter