Swissstop

Swissstop er bremseklodser med forkærlighed for hjul og bremseflader. Det er ganske simpelt forkælelse til dine bremser, og dine hjul vil takke dig for at vælge en ordentlig løsning. For hvad er pointen i at investere dyrt i gode hjulsæt, hvis ikke de rigtige bremseklodser passer ordentligt på dem? Den filosofi lever Swissstop efter. Bremsefladen på dine hjul er et af de steder, der bliver udsat for den absolut største kraftpåvirkning, når du cykler. Når du bremser, ophober der sig en enorm mængde af energi i de to kontaktflader; bremseklodser og bremseflade. Denne energi ophober sig i form af varme, og i nogle tilfælde kan disse varmegrader blive ekstremt høje – især hvis du cykler i bjerge, hvor du bremser kraftigt og hårdt gennem længerevarende perioder. Det sætter store krav til bremserne. Cykelbremser skal virke nøjagtigt som bremser på en bil – hurtigt, sikkert og effektivt. Det vil sige, at uanset om du kører 30, 40, 80 eller endda 100 km/t, så skal du kunne bringe cyklen til et stop uden problemer. Dét kan Swissstop-klodserne, og du kan være sikker på, at de gør med en skånsom virkning overfor dine hjul.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Swissstop bremseklodser

Det særlige ved alle Swissstop bremseklodser er, at de udsætter dine hjul for langt mindre slid, end helt almindelige bremseklodser gør. Hos Dania Bikes vil vi kun anbefale at bruge ordentlige bremseklodser, uanset hvilket bremsesystem du har, og uanset hvor ofte du cykler. No-name bremseklodser bliver slidt langt hurtigere, og deres bremseeffekt er langt ringere end klodser med ordentlig kvalitet. Ikke alene bliver det dyrere i længden – det er også langt farligere, da du aldrig kan regne med bremseeffekten og -kvaliteten. Det er især vigtigt, når der bremses på carbon bremseflader. Netop disse flader er mere følsomme overfor høj varme og den anden kontaktflades materiale. Hvor du aldrig kan være sikker på, hvad en no-name klods indeholder, kan du med 100% sikkerhed vide, at Swissstops bremseklodser til carbon aldrig vil skade dit hjul. Og er du i tvivl, så kan du altid kigge efter den gule skrift; Gul skrift på Swissstop bremseklodser betyder, at de indeholder carbon-godkendt bremsemateriale.

Skal vi selv anbefale et sæt i ordentlig kvalitet, så vil vi ikke tøve med at sende dig i retningen af Swissstop; Med dem går du aldrig galt i byen. Særligt Swissstop Black Prince kategorien er velegnet til nedbremsning ved høje hastigheder. Hvor carbon bremseklodser normalt giver dårligere bremseevne, overfører Swissstops produkter følelsen af at bremse på aluminiumshjul til carbonhjul. Med andre ord vil du ikke mærke forskel på, om du bremser med Swissstop BXP på aluminiumshjul, eller om du bremser med Swissstop Flash Pro på carbonhjul.