Specialized S-works Roubaix Dura-Ace DI2 Racercykel

81.999,00 kr.

Ikke på lager

Specialized S-Works Roubaix 2018 cyklen er skabt til at tackle alt, der kan gøre din tur mindre komfortabel. Med nogle af Specializeds mest avancerede teknikker til dato, får du en cykel, der kører over stok og sten som en kampvogn – uden at hverken stivhed, aerodynamik eller lav vægt er blevet tilsidesat. Du får med andre ord en cykel, der giver dig en uovertruffen komfort uden at gå på kompromis med performance. Vil du køre stærkt – og behageligt – så er Specialized S-Works Roubaix 2018 vejen frem.

Specialized S-Works Roubaix 2018 giver dig skjult udrustning

Navnet ’Roubaix’ er for mange ensbetydende med brosten – og af god grund. Verdens hårdeste endagsløb, Paris Roubaix, slutter i byen Roubaix efter utallige passager med brosten. Derfor er Specialized S-Works Roubaix 2018 cyklen også lavet specifikt til at overvinde netop stød og påvirkninger fra vejen, så du kan blive brostenes konge – og det gør den med flere skjulte våben undervejs.
Først og fremmest med kronrøret. Udefra ligner det et ganske almindeligt kronrør, men indvendigt er det udviklet helt specielt efter samarbejde med McLaren Applied Technologies. Inde i selve kronrøret er der monteret et støddæmpende stempel, der kan bevæge sig helt op til 20mm. Dette giver en helt unik støddæmpende funktion, så du kan manøvrere på ujævnheder langt bedre og opleve en langt større komfort.
I kombination med den stive carbonramme, som er lavet af Specializeds mest avancerede carbonfibre, kaldet Fact 11r, giver det dig nogle helt unikke fordele på landevejene. Hvor mange vil få hårde stød og trættende bump fra vejen, vil du blive bragt komfortabelt og utrætteligt frem.
Og som noget nyt, så har Specialized valgt at udstyre cyklen med skivebremser, der giver dig den mest pålidelige bremseevne overhovedet, så du har fuld kontrol over cyklen under alle tænkelige situationer.

Specialized S-Works Roubaix 2018 – Et lynhurtigt våben med høj komfort

Udover kronrøret er der en lang række af lignende specifikationer, der gør netop Roubaix-rammen helt specielt egnet til at bringe komforten og kvaliteten i højsædet.
Det kan ses via den særligt udviklede frempind. Dens udforming gør, at den ikke’flexer’ for at dæmpe stød, men i stedet absorberer stød og vibrationer i sig selv. På den måde holdes stivhed og kraftoverførsel optimal, uden at du mister komfort, så du kan nyde hver cykeltur med større glæde og med mere overskud.
Derudover har rammen fået en opbygning, der tager udgangspunkt i Specializeds absolutte top-racere på landevej. De samme teknologier fra Tarmac- og Venge-modellerne er brugt på Roubaix-rammen, så du kan hamle op med de bedste uden at ofre på din komfort.
Som noget helt særligt har Specialized indført en ny teknologi, der har gjort alle deres cykelrammer ens i deres opbygning på trods af størrelse. Tidligere har der været væsentlige forskelle på de rammer, der afviger fra den størrelse, originalrammen er produceret i. Det betyder, at du i dag får en fuldt-ud optimeret cykel, der principielt er udviklet specifikt i din størrelse, så du kan drage de maksimale fordele af din højde.

Specifikationer

  • Top-ramme med unik kombination af komfort og performance.
  • Designet specifikt til brosten og dårlig vejbelægning.
  • Indbygget støddæmper i kronrøret.
  • Stødabsorberende saddelpind.
  • Skivebremser for maksimal bremseevne.
  • Fact 11r carbon – Specializeds mest avancerede carbonmateriale nogensinde.
  • Rider-First Engineered teknologi – alle rammestørrelser er specifikt udviklede.
  • Fås i farven ”blank sort/rød”.
  • Fås i størrelserne: 49, 52, 54, 56, 58 og 61.

Originalt farvenavn: Gloss Tarmac black/chameleon edge fade/rocket red clean.

Kom ind og lav en god handel inden vi laver en pre-order, så laver vi en pakkeløsning til dig.

© 2017 Daniabikes.com.

Specialized S-works Roubaix Dura-Ace DI2 Racercykel Sort Tarmac black
Specialized S-works Roubaix Dura-Ace DI2 Racercykel

Ikke på lager