Viser et enkelt resultat

Drikkesystem – smart holder til drikkedunk

Som regel sidder din drikkedunk fast i en flaskeholder, der er monteret nede på skrårøret eller sadelrøret på din ramme. Den slags flaskeholdere er begrænset til at holde én flaske pr. holder, og det er ikke optimalt, hvis du skal køre langt uden stop undervejs – som det eksempelvis er tilfældet ved triathlon. Netop derfor kan du få drikkesystemer, der er udviklet specifikt til at give dig en ekstra fordel under triathlon – enten i form af dunkholdere, der kan monteres andre steder på cyklen, eller systemer, der kan holde mere end én drikkeflaske ad gangen.

Der findes flere mærker, der har givet deres bud på en ode og velfungerende løsning for dunkholdere til tri. Et af de meget populære drikkesystemer er Xlab Torpedo. Det er en dunkholder til montering på styret, så du får drikkedunken tættere på hænderne. På den måde kan du optimere dine præstationer ved udelukkende at koncentrere dig om at træde i pedalerne.


Tri drikkesystem fordele

Et drikkesystem er den ideelle tilføjelse til din triathlon cykel, hvis du ønsker at forbedre dine præstationer. Hvis ikke du kender til de mange fordele, der er ved at anvende et Triathlon drikkesystem, kan du måske undre dig over, hvorfor man overhovedet bruger sådan et. Det smarte ved disse drikkesystemer er, at de tilføjer nye muligheder for at indtage væske, eksempelvis ved indbyggede slanger fra dunken, der går direkte op til munden, så du ikke engang behøver fjerne hænderne fra styret for at få vand.

Den egentlige årsag til at anvende et system er de små marginaler. Når alt kommer til alt, så handler triathlon om at forbedre og optimere på så mange punkter som overhovedet muligt. Med et drikkesystem til tri kan du altså tilskrive flere af de små marginaler til din side, så du får mulighed for at opnå endnu større resultater.