Montering af klamper – sådan gør du

Montering af klamper

Montering af klamper – sådan gør du

I dag på Cykelbloggen kommer det til at handle om valg af klamper, montering af klamper og klamper i det hele taget. Det er afgørende for ens træning og præstationer at få valgt et passende og ordentligt sæt klamper. Med henhold til at forebygge og undgå skader, så er det ligeledes rigtigt vigtigt at få sine klamper monteret korrekt. Lad os tage et kig på det hele.

Sådan monterer du dine klamper korrekt

I denne video viser vi dig skridt for skridt hvordan du bedst monterer dine klamper. Vi snakker også om hvad risikoen ved og konsekvensen af ikke at få det gjort korrekt er. Korrekt montering af klamper er en vigtig ting for enhver cykelrytter at få gjort, og det bør prioriteres som nybegynder hurtigst muligt for at undgå langvarige skader og mangel på komfort.

Klamper og deres placering på skoen har en alt afgørende betydning for følelsen på cyklen og dine træningsture. Forkert montering af dem kan resultere i langvarige skader i både knæ, hofter, ryg og ankler. Tegn på dette kan være ømme knæ eller ankler under og efter træning. Derudover kan klamper der ikke sidder ordentligt også være oversagen til sovende fødder. For blandt andet at undgå sovende fødder skal du montere klappen foran dine nervebaner (se video).

Et hvert mennesker er nu engang ikke ens og derfor skal klamper heller ikke monteres ens. Den ene person kan have en skavank og den næste ikke, derfor er der nogle faktorer du skal inddrage i din montering. Du skal især tage hensyn til din fodstilling, om din fod naturligt ”peger” mere ind ad, ligeud eller udad. Klamperne skal så tilgodese den naturlige fodstilling således den ikke tvinger din fod og dermed også ben ud i en uvant og irriterende position.

Ligeledes skal du have valgt hvor meget float du ønsker at køre med. Float er de antal grader du er i stand til at bevæge foden når den er klikket i pedalen, uden at den klikker ud. Hvis man døjer med knæskader eller har svage knæ er det ekstra vigtigt at have mere frirum til at bevæge foden i, dermed skal man så vælge den klampe eller hvis du har pedaler hvor det kan justeres så du opnår det float der belaster dig mindst muligt. Endvidere er det også nødvendigt at du tjekker klampen er monteret så du ikke kan dreje foden så den går på pedal armen. Der er også muligheden for at få pedalen længere ud ved montering af en afstandsskive imellem pedalen og pedalarmen. Dette skubber pedalen længer væk fra pedalarmen og kan i nogle tilfælde være den rigtige løsning på ikke at kunne ramme pedalarmen med skoen.

Vigtige forbehold:

  • Monter klampen en halv cm foran dine nervebaner
  • Kompenser for din naturlige fodstilling
  • Vælg det ønskede float

Et trick er at bruge en flad overflade som bordkant til at tjekke om begge klamper er monteret i samme højde og den fodstilling som du ønsker.

 

Vi håber at du med dette indlæg er blevet klogere på både montering af klamper og valget heraf. Hvis du har nogle spørgsmål, så er du mere end velkommen til at stille dem i kommentarfeltet nedenunder. Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi er alle cykelnørder, og vil gøres vores bedste for at give dig en vejledende og kompetent service.

2 kommentarer til “Montering af klamper – sådan gør du

  1. Thomas Søe siger:

    Hej
    Jeg spinner 4-6 gange om ugen, og bøvler lidt med mit højre ben, da det er ca. 1 cm. kortere end det højre.
    Kan jeg ligge en 1. cm. kile eller lignede under klampen på spinningsskoen, så mit tråd bliver ens?
    Mvh. Thomas

    • Esben Lorenzen siger:

      Hej Thomas, tak for dit spørgsmål.
      Du bør passe på med at sætte en kile på, det kommer an på hvor din benlængde er, om det er underbenet eller overbenet, det skal du først være helt sikker på! hvis det er underbenet kan du bruge en kile, men hvis det er overbenet bør du forskyde klamperne, hvis det skyldes din hofte bør du søge hjælp fra en fysioterapeut, du er også velkommen til at ringe til mig på 40172472 vh Esben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *